Vertikale haver


Vertikale haver eller en plantevæg er en levende have, der vokser ud fra en vertikal overflade. Det er altså anderledes end en facade, som er dækket af klatreplanter, der vokser op fra bunden. Fra den dag, plantevæggen er monteret, gror planterne udad og opad, og er visuelt meget iøjefaldende.
Udover at være exceptionelt flot, så har en plantevæg flere praktiske kvaliteter: Planter omdanner CO2 til oxygen og vil i disse mængder have en væsentlig effekt på luftkvaliteten i de omgivelser, hvor den placeres.
En plantevæg absorberer effektivt støj og er ideel i omgivelser præget af et højt støjniveau eller genklang fra hårde overflader, hvilket er en fordel i byen Madrid.

vertikal-have

Traditionelt er plantevæggene dyrket i en række horisontale plantekasser, med et udvalg af planter, til at hænge nedad og/eller vokse opad for at dække facaden.
Plantevæggen har et vandingssystem med drypdyser, der automatisk leverer vand og næring/gødning til modulerne på tværs af plantevæggen, så der kræves ingen daglig vedligehold samtidig med, at planterne har optimale levevilkår.
Plantevæggene kan dyrkes overalt. Planterne behøver ikke modtage en bestemt mængde sollys eller vand for at blomstre, da man oftest etablerer plantevægge, der passer til omgivelserne.

 

 

Det grønne Madrid!

Velkommen til bloggen om det grønne Madrid!

Vi er en gruppe fra 3.s på Morsø Gymnasium, som skal til Madrid på studietur.
Vi har fået til opgave at udarbejde et projekt om  ‘Det grønne Madrid’, hvor vi skal anvende metoder fra fagene biologi, samfundsfag og historie.
Vi skal behandle emnet ud fra en problemformulering med tilhørende problemstillinger som følger:

Problemformulering:
Kan byplanlægning og grønne tiltag bidrage til at sikre en bæredygtig byudviklingen i Madrid? 

Problemstillinger:
– Hvad er bæredygtig byudvikling og grønne tiltag?
– Hvad er der blevet gjort i Madrid for at nedbringe co2 niveauet?
– Hvad kan der gøres for at sikre et lavere co2 niveau på kort og lang sigt?

//Peter, Sarah, Jeanette og Marie