En af de forandringer der finder sted i mange storbyer lige for tiden er ”begrønning”. Naturen flytter ind til byerne, både af sociale, naturmæssige og klimatiske årsager.
Et større naturindhold i byen kan gøre byen smukkere og mere oplevelsesrig samtidig med, at byens mikroklima forbedres og afledningen af store regnmængder kan sikres.

Naturen bliver normalt opfattet som modsætning til byen. Bymennesker besøger naturen på udflugter, kører gennem landskabet eller holder ferie i naturen og vender så hjem til byen og kulturen igen. Sådan er det ikke nødvendigvis mere. En ny grøn urbanitet spirer i disse år frem i byerne, og dette skyldes, at man har lavet grønne tiltag i byerne.

Grønne tiltag kunne f.eks. være at lave parker, naturlegepladser, grønne huse med tagbeplantning og facadebeplantning.
Parker er et mindre grønt område, der ligger mellem nogle bygninger. Parkerne fungerer ofte som lokale pladser der bruges til ophold, afslapning og mødested.
Naturlegepladser kan være flere ting. Det kan f.eks. være en legeplads, der er opbygget af naturmaterialer, men det kan også være en legeplads, der giver mulighed for naturoplevelser og aktiviteter. En god naturlegeplads taler til sanserne og skal kunne give både børn og voksne gode naturoplevelser. De kan gøre både børn og voksne mere fortrolige med naturen, og de kan være med til at give inspiration til flere ture ud i det fri.
En stor del af byens vandrette overflader er tage, som har potentialer i forhold til at gøre byen mere grøn. Grønne huse med tagbeplantning virker isolerende, og skaber et mere stabilt indeklima, der kan begrænse behovet for nedkøling om sommeren og opvarmning om vinteren. De grønne tage påvirker også vandafstrømningen fra bygningerne, og regnvandet forsinkes, så det løber senere i kloakkerne end vejvand og lignende. Grønne tage kan også fremme biodiversiteten og bidrage til byens oplevelsesværdi.

Infrastruktur
Når man taler bæredygtig byudvikling, er det vigtigt at afgøre, hvordan man vil gøre når nye arealer tages i brug eller byområder skifter anvendelse. Hermed er en velovervejet disponering af arealerne og en omhyggelig planlægning af infrastrukturen afgørende for, hvilken kvalitet områderne får på sigt.
De trafikale forhold skal være med til at styrke de bæredygtige visioner og gøre det attraktivt at benytte den kollektive trafik og andre miljøvenlige transportmidler frem for biler.

Omgivelser
Der tages hensyn til stedets kvaliteter, potentiale og relation til omgivelserne og landskabet med højde for eventuelle tekniske og retslige bindinger. Der lægges samtidig stor vægt på, at de karakteristiske træk danner afsæt for den fremtidige struktur for området.

Bebyggelse
Bebyggelsesplanerne gennemtænkes funktionelt og trafikalt med bygninger, veje, stier og parkering, fælles opholdsarealer og beplantninger med udgangspunkt i det liv, der udspiller sig i området eller skal udspille sig. Dette understøttes af boformer i forskellige størrelse og prisleje.

Byrumsstrategi
Når en by skal udvikles hænger det tæt sammen med byrumsstrategi. En byrumsstrategi kan omfatte placering og udvikling af kulturelle eller rekreative aktiviteter, trafikale anlæg og en mere detaljeret strategi for byrumsforbedringer og nyskabelser. Dette giver grundlag for politiske valg og økonomiske prioriteringer, hvilket samtidig giver kommunen et klart udgangspunkt for udvikling af de enkelte byrum mange år frem. Byrumspolitikker udarbejdes med forskellige aktiviteter, der kan skabe byliv hele døgnet og året rundt.

Konkluderende er en bæredygtig byudvikling, når man vil styrke den samlede bæredygtighedsprofil i et givent byudviklingsprojekt. Samtidig vil man skabe byområder, der er smukke, mangfoldige og oplevelsesrige at være i.