Madrid er en forgangs by, når det gælder bæredygtighed og grønne tiltag. Der er blevet bygget parker, energivenlige huse, lufttræer, vandtræer, vertikale haver samt kæmpemæssige grønne arealer – alt sammen med den hensigt at sænke CO₂-udledningen – dette er et super godt initiativ. Madrid skal selvfølgelig blive med at udvikle sig på dette område og udvide med endnu flere grønne tiltag.

Men er dette det eneste Madrid kan gøre, for at sænke CO₂-udslippet? Er der andre muligheder for at sænke CO₂-udsplippet både på kort sigt og på lang sigt? Indtil videre har Madrid satset på at sænke CO₂-udslippet vha. biologiske tiltag – måske kan CO₂-niveuaet sænkes yderligere vha. andre metoder så som solceller eller atomkraftværker?

Solceller:

Madrid har i forvejen et overraskende lav mængde solcelleenergi, derfor kunne det være et godt alternativ, til en her og nu løsning der kunne mindske co2 niveauet i Madrid.

Solceller fungerer ved at omsætte solstråleenergi til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Langt de fleste solceller er lavet af grundstoffet silicium, som er tilsat små mængder af grundstofferne fosfor og bor. Ved hjælp af det dannes der et indbygget permanent elektrisk felt, som gør at de frie elektroner inde i solcellen bevæger sig i en bestemt retning. På grund af denne bevægelse opbygges der et spændingsforhold, og hvis man så forbinder de to sider med et elektrisk kredsløb, er der dannet en strøm.

Fordelene vedsolcelleenergi er at de er støjfri, så de ville passe fint ind i en storby som Madrid, de forurener ikke, og derfor ville det være en god mulighed til et grønnere Madrid. Bare 10 kvadratmeter solceller sparer ca. en halv ton CO₂ om året. Solceller producerer strøm i dagtimerne, hvor behovet er størst. Solceller har en lang levetid, de holder godt og der er stort set ingen vedligeholdelse af solceller.

Ulemperne ved solceller er dog, at de producerer mindre strøm, når de står i skygge, hvilket der godt kan være meget af i en by som Madrid, som har enorme mængder af træer, og andet beplantning i bylivet.

Atomkraft:

Atomkraft kunne også være en mulighed for Madrid, for at sikre et lavere co₂-niveau på lang sigt. Det vil nemlig typisk tage 10-20 år før atomkraftværket kan bruges.

Her udnyttes atomkernereaktioner til energiforsyningsformål i en kernereaktor eller radioisotopgenerator. Dette vil give en adgang til meget energi for Madrid og opfylder stort set kravet om at være CO₂ neutral. Der udledes dog co₂ i forbindelse med produktionen af atomkraftværket, transporten og bortskaffelsen af brændsel og affald.

Der er også mange ulemper herved, da der er store og farlige affaldsproblemer, fare for en atomkatastrofe, misbrug af atomaffald til atombomber, farlige arbejdspladser og højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner.

Tiltagene om solceller og atomkraft vil dog løse problemet med den store udledning af CO₂

SUNRISE:

Madrids kommune har udviklet et boligbyggeri, som helt igennem er klasse A i energiforbrug ⇒ Denne har et minimalt forbrug af elektricitet, vand og varme + særlige skærme og afstande mellem en ydre membran og husets facade. Denne fantastiske bygning kaldes for SUNRISE.

SUNRISE er bygget sammen med en boulevard og en park, som er udviklet af kommunens kontor for bæredygtigt byggeri.

SUNRISE, boulevarden samt parken betegnes som en prototype på en bæredygtig bydel. Med denne bydel vil man bla. fremme udviklingen af bæredygtigt byggeri samt bruge denne bæredygtighed – samtidig vil man bruge denne som trækplaster til at skabe en stærk identitet for et nyt kvarter.

Øko-boulevarden:

På denne boulevard har man opført tre kæmpemæssige lufttræer – disse lufttræer er bygget som cylinderformede stilladser, hvor der vokser planter op ad – disse træer skal fungere som et selvstændigt lille økosystem.

Det første træ kaldes for klimatræet ⇒ Her er der installeret et rørsystem, som indtager luft, fører luften gennem vand og dermed nedkøler den og udstøder kølig og fugtig luft.

Det andet træ kaldes for medietræet ⇒ Her kan man se film osv. på indersiden – mens der er plantet grønt på ydersiden.

Det tredje træ er et børne- og legetræ ⇒ Træet står midt på boulevarden og har store gynger
 hængende ned fra sig.

Hele boulevarden er belagt med genbrugsgummi, og alle træer er konstrueret af præfabrikerede materialer.

Gavia Park:

Denne park ligger for enden af boulevarden og dækker over et kæmpemæssigt areal. Denne park bruger, ligesom boulevarden, træerne som sin grundform. Men i stedet for lufttræer, kaldes vandløbene i parken for vandtræer – disse er formet som et geometrisk mønster.

Parken modtager tusindvis af liter af spildevand hver dag fra byen. Dette vand renses og bruges til at vande alt det grønne – disse planter producerer ilt, og idet parken er så stor, er denne park en af Madrids største og vigtigste lunger.

Parken er bygget på bæredygtighedsprincipper med henblik på at skabe både ilt og vand.

Madrid har gjort en masse tiltag i kampen om at nedbringe CO₂ niveauet.

Madrid har først og fremmest nedsat byens CO₂-udslip ved at sænke energiforbruget radikalt – Madrid er Spaniens centrum, også hvad angår energiforbrug – for netop Madrid bruger mindre energi set i forhold til Spaniens gennemsnit.

I Madrid udgør vedvarende energi i dag 20 % af det samlede energiforbrug – og det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at Madrid satser på denne energiform – og byen Madrid er samtidig en af de første i Europa, som oprettede et bioethanol-anlæg.

I Madrid er de grønne områder blevet udvidet, og der er sket trafikale forbedringer. Ud over dette er der blevet bygget stormflodsbassiner, som skal sikre vandkvaliteten i floderne – og 150 km af flodsystemet i nærheden af Madrid er blevet genoprettet. Man har samtidig reduceret den organiske affaldsmængde med 50 %. Sammen med dette vil man styrke den offentlige transport yderligere samt forbedre de grønne områder, genanvende spildevand, effektivisere affaldshåndtering og bekæmpe forurening. Dertil vil man samtidig genrejse 15.000 hektar skov.

Hvis vi ser på hvilke specifikke grønne tiltage, som Madrid har tiltænkt i nedsænkning af CO₂-udslippet, ser vi først og fremmest en kæmpe udvikling, når det gælder grønne arealer. Siden 1997 er de grønne områder i Madrid steget med 16 % – og nu udgør de grønne arealer ca. 8,2 %.