I går eftermiddags ankom vi til Madrid.

I dag har vi bl.a. været rundt i den gamle bydel i Madrid. På vores vej rundt er vi stødt på mange grønne områder samt parker, hvilket i kan se på følgende billeder.

Madrid er en forgangs by, når det gælder bæredygtighed og grønne tiltag. Der er blevet bygget parker, energivenlige huse, lufttræer, vandtræer, vertikale haver samt kæmpemæssige grønne arealer – alt sammen med den hensigt at sænke CO₂-udledningen – dette er et super godt initiativ. Madrid skal selvfølgelig blive med at udvikle sig på dette område og udvide med endnu flere grønne tiltag.

Men er dette det eneste Madrid kan gøre, for at sænke CO₂-udslippet? Er der andre muligheder for at sænke CO₂-udsplippet både på kort sigt og på lang sigt? Indtil videre har Madrid satset på at sænke CO₂-udslippet vha. biologiske tiltag – måske kan CO₂-niveuaet sænkes yderligere vha. andre metoder så som solceller eller atomkraftværker?

Solceller:

Madrid har i forvejen et overraskende lav mængde solcelleenergi, derfor kunne det være et godt alternativ, til en her og nu løsning der kunne mindske co2 niveauet i Madrid.

Solceller fungerer ved at omsætte solstråleenergi til elektricitet ved hjælp af den såkaldte fotoelektriske effekt. Langt de fleste solceller er lavet af grundstoffet silicium, som er tilsat små mængder af grundstofferne fosfor og bor. Ved hjælp af det dannes der et indbygget permanent elektrisk felt, som gør at de frie elektroner inde i solcellen bevæger sig i en bestemt retning. På grund af denne bevægelse opbygges der et spændingsforhold, og hvis man så forbinder de to sider med et elektrisk kredsløb, er der dannet en strøm.

Fordelene vedsolcelleenergi er at de er støjfri, så de ville passe fint ind i en storby som Madrid, de forurener ikke, og derfor ville det være en god mulighed til et grønnere Madrid. Bare 10 kvadratmeter solceller sparer ca. en halv ton CO₂ om året. Solceller producerer strøm i dagtimerne, hvor behovet er størst. Solceller har en lang levetid, de holder godt og der er stort set ingen vedligeholdelse af solceller.

Ulemperne ved solceller er dog, at de producerer mindre strøm, når de står i skygge, hvilket der godt kan være meget af i en by som Madrid, som har enorme mængder af træer, og andet beplantning i bylivet.

Atomkraft:

Atomkraft kunne også være en mulighed for Madrid, for at sikre et lavere co₂-niveau på lang sigt. Det vil nemlig typisk tage 10-20 år før atomkraftværket kan bruges.

Her udnyttes atomkernereaktioner til energiforsyningsformål i en kernereaktor eller radioisotopgenerator. Dette vil give en adgang til meget energi for Madrid og opfylder stort set kravet om at være CO₂ neutral. Der udledes dog co₂ i forbindelse med produktionen af atomkraftværket, transporten og bortskaffelsen af brændsel og affald.

Der er også mange ulemper herved, da der er store og farlige affaldsproblemer, fare for en atomkatastrofe, misbrug af atomaffald til atombomber, farlige arbejdspladser og højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner.

Tiltagene om solceller og atomkraft vil dog løse problemet med den store udledning af CO₂

En af de forandringer der finder sted i mange storbyer lige for tiden er ”begrønning”. Naturen flytter ind til byerne, både af sociale, naturmæssige og klimatiske årsager.
Et større naturindhold i byen kan gøre byen smukkere og mere oplevelsesrig samtidig med, at byens mikroklima forbedres og afledningen af store regnmængder kan sikres.

Naturen bliver normalt opfattet som modsætning til byen. Bymennesker besøger naturen på udflugter, kører gennem landskabet eller holder ferie i naturen og vender så hjem til byen og kulturen igen. Sådan er det ikke nødvendigvis mere. En ny grøn urbanitet spirer i disse år frem i byerne, og dette skyldes, at man har lavet grønne tiltag i byerne.

Grønne tiltag kunne f.eks. være at lave parker, naturlegepladser, grønne huse med tagbeplantning og facadebeplantning.
Parker er et mindre grønt område, der ligger mellem nogle bygninger. Parkerne fungerer ofte som lokale pladser der bruges til ophold, afslapning og mødested.
Naturlegepladser kan være flere ting. Det kan f.eks. være en legeplads, der er opbygget af naturmaterialer, men det kan også være en legeplads, der giver mulighed for naturoplevelser og aktiviteter. En god naturlegeplads taler til sanserne og skal kunne give både børn og voksne gode naturoplevelser. De kan gøre både børn og voksne mere fortrolige med naturen, og de kan være med til at give inspiration til flere ture ud i det fri.
En stor del af byens vandrette overflader er tage, som har potentialer i forhold til at gøre byen mere grøn. Grønne huse med tagbeplantning virker isolerende, og skaber et mere stabilt indeklima, der kan begrænse behovet for nedkøling om sommeren og opvarmning om vinteren. De grønne tage påvirker også vandafstrømningen fra bygningerne, og regnvandet forsinkes, så det løber senere i kloakkerne end vejvand og lignende. Grønne tage kan også fremme biodiversiteten og bidrage til byens oplevelsesværdi.

Vertikale haver eller en plantevæg er en levende have, der vokser ud fra en vertikal overflade. Det er altså anderledes end en facade, som er dækket af klatreplanter, der vokser op fra bunden. Fra den dag, plantevæggen er monteret, gror planterne udad og opad, og er visuelt meget iøjefaldende.
Udover at være exceptionelt flot, så har en plantevæg flere praktiske kvaliteter: Planter omdanner CO² til oxygen og vil i disse mængder have en væsentlig effekt på luftkvaliteten i de omgivelser, hvor den placeres.
En plantevæg absorberer effektivt støj og er ideel i omgivelser præget af et højt støjniveau eller genklang fra hårde overflader, hvilket er en fordel i byen Madrid.

Traditionelt er plantevæggene dyrket i en række horisontale plantekasser, med et udvalg af planter, til at hænge nedad og/eller vokse opad for at dække facaden.
Plantevæggen har et vandingssystem med drypdyser, der automatisk leverer vand og næring/gødning til modulerne på tværs af plantevæggen, så der kræves ingen daglig vedligehold samtidig med, at planterne har optimale levevilkår.
Plantevæggene kan dyrkes overalt. Planterne behøver ikke modtage en bestemt mængde sollys eller vand for at blomstre, da man oftest etablerer plantevægge, der passer til omgivelserne.

SUNRISE:

Madrids kommune har udviklet et boligbyggeri, som helt igennem er klasse A i energiforbrug ⇒ Denne har et minimalt forbrug af elektricitet, vand og varme + særlige skærme og afstande mellem en ydre membran og husets facade. Denne fantastiske bygning kaldes for SUNRISE.

SUNRISE er bygget sammen med en boulevard og en park, som er udviklet af kommunens kontor for bæredygtigt byggeri.

SUNRISE, boulevarden samt parken betegnes som en prototype på en bæredygtig bydel. Med denne bydel vil man bla. fremme udviklingen af bæredygtigt byggeri samt bruge denne bæredygtighed – samtidig vil man bruge denne som trækplaster til at skabe en stærk identitet for et nyt kvarter.

Øko-boulevarden:

På denne boulevard har man opført tre kæmpemæssige lufttræer – disse lufttræer er bygget som cylinderformede stilladser, hvor der vokser planter op ad – disse træer skal fungere som et selvstændigt lille økosystem.

Det første træ kaldes for klimatræet ⇒ Her er der installeret et rørsystem, som indtager luft, fører luften gennem vand og dermed nedkøler den og udstøder kølig og fugtig luft.

Det andet træ kaldes for medietræet ⇒ Her kan man se film osv. på indersiden – mens der er plantet grønt på ydersiden.

Det tredje træ er et børne- og legetræ ⇒ Træet står midt på boulevarden og har store gynger
 hængende ned fra sig.

Hele boulevarden er belagt med genbrugsgummi, og alle træer er konstrueret af præfabrikerede materialer.

Gavia Park:

Denne park ligger for enden af boulevarden og dækker over et kæmpemæssigt areal. Denne park bruger, ligesom boulevarden, træerne som sin grundform. Men i stedet for lufttræer, kaldes vandløbene i parken for vandtræer – disse er formet som et geometrisk mønster.

Parken modtager tusindvis af liter af spildevand hver dag fra byen. Dette vand renses og bruges til at vande alt det grønne – disse planter producerer ilt, og idet parken er så stor, er denne park en af Madrids største og vigtigste lunger.

Parken er bygget på bæredygtighedsprincipper med henblik på at skabe både ilt og vand.